• Hvorfor gå til babysalmesang?

    Babysalmesang er et populært tilbud i folkekirken og findes over hele landet. Sang og musik stimulerer barnets musikalske og sansemotoriske udvikling, og selv om et lille barn ikke forstår salmerne, sanser det stemningen og atmosfæren, og tekst og melodi kan lagre sig i underbevidstheden.

    Babysalmesang giver desuden mulighed for at opleve kirkerummet og nyde musikken på en uformel måde. Og endelig giver det dig inspiration til at synge og bevæge dig med din baby derhjemme.

  • Sådan foregår det

    Babysalmesang foregår i kirken, og hvert forløb strækker sig som regel over 6 uger. Vi mødes én gang om ugen, og synger sammen i cirka en halv time, hvorefter der er kaffe/te og hyggesnak for forældrene. 

    Selvom man ikke synes man kan synge, er man stadig meget velkommen. Vi har fokus på dit barns gode oplevelse med sang, musik og sanseoplevelser. Vi synger gode kendte salmer og sange, laver fagter, blæser sæbebobler og rasler med rytmeinstrumenter. 

    Man er velkommen med sit barn så snart man er komfortabel med at tage afsted. Dog anbefaler vi ikke at barnet er meget ældre end ét år. I er dog altid velkomne til at kontakte sognepræst Henrik Holmgaard på htho@km.dk eller organist Erik Davidsen på ebd@nbs-kirker.dk

  • Kommende babysalmesangsforløb

    Vi starter nyt hold i januar 2026.

Can't find your question? Call us now: