Sjælesorg i sorggruppe eller på nettet

Lokal sorggruppe

Du er altid velkommen til at kontakte en af sognets præster for at aftale tid til en samtale. Om sorg, livskrise eller andet, der tynger sjælen. 

Der kan være særlig lindring og trøst i at mødes i en sorggruppe for at tale med andre, der selv har mistet en, som stod dem nær. I Hedensted provsti tilbyder kirkerne sorggrupper til voksne efterladte, der har brug for et sted at gå hen med deres sorg og dele tanker om ensomhed, splittede familiefølelser, rådvildhed og alt, hvad der ellers kan ligge en sørgende på sinde - og to præster etablerer fra tid til anden en sorggruppe i Aale sognehus. Kontakt sognepræst Maria Bech Tuominen eller sognepræst Rikke Mai på henh.mobil 30 34 60 11 eller 22 98 34 92. Når du henvender dig med ønsket om at blive del af en sorggruppe, aftaler du en indledende samtale med en af de præster, der står for sorggruppen. Sorggrupperne mødes hver 2. uge i 2024, og et forløb varer nu 7 gange. 

Sjælesorg på nettet

Vil du tale med en præst via nettet kan du benytte www.sjaelesorg.nu.  Det er anonymt at deltage i en chat, og det kan handle om alt lige fra ensomhed, angst, sorg og krise, skilsmisse, mobning, tvivl og tro, til eksamensangst eller kærestesorger. Masser af unge og ældre har allerede henvendt sig.