Den 2. februar bød Nebsager, Bjerre og Stenderup sogne velkommen til Randi Dalsgaard Henriksen, som skal være vikarierende kirkebogsførende sognepræst hos os indtil den faste stilling kan besættes. Da den faste stilling først kan besættes når den nye præstgård er helt færdig, har vi glæde af Randi, som minimum, indtil det sker. 

Derfor har jeg sat mig ned sammen med Randi, for at høre lidt om hendes vej til at blive præst, og hvad hun ser mest frem til, over de næste mange måneder. 

Med Kronborg om bagbord

Det lå bestemt ikke i kortene at Randi skulle være præst: "hele min familie og alle mine aner er af søens folk, og det har defineret os som familie. Min far er maskinmester, min mand er maskinmester, jeg er maskinmester og alle mine aner på Færøerne - det er jo havet der definerer os". Men på trods af det, endte hun i mange år med at have fast grund under fødderne, da hun som hjemmegående tog sig af familiens fem børn - hvilket hun i øvrigt beskriver som "verdens bedste job". Men da den yngste var sendt i skole skulle der ske et eller andet: "jeg ville ikke bare gå hjemme og kigge på fire vægge". 

En lurende tanke

Nu hvor den yngste var sendt i skole, skulle Randi til at finde ud af hvad der så skulle ske. Her huskede hun noget, hendes veninde engang havde sagt ud af det blå: "ved du hvad du skal være Randi? Du skal være præst!". Dette forbavsede den søfarende husmor, men tanken har alligevel ligget og boblet, og hun starter med at tage enkeltfag på teologi. 

Næsten med det samme blev hun helt grebet af "det mest spændende studie overhovedet", hvilket hun slet ikke havde regnet med: "der er meget langt fra maskinmester gerningen til teologi". Selvom hun blev meget optaget af studiet, havde hun bestemt ikke travlt: "jeg havde bestemt ikke nogen stor forkromet plan om at nu skulle jeg bare ud og være sognepræst, men så kom studiereformen, og så skulle jeg pludselig til at skynde mig". Før hun fik set sig om, stod hun som færdiguddannet teolog. Og når hun nu var i gang, så kunne hun jo lige så godt tage pastoralseminariet med også: "det var overhovedet ikke planen - det er jo bare sådan noget der sker. Man bliver kastet ud i livet". 

Sognepræst over natten

Randi stod så færdig som præst i december 2019, og kom i betragtning til et barselsvikariat i Sønderbro Kirke i Horsens. Kort tid inden hendes vikariat skulle starte, blev sognets anden præst sygemeldt, og hen over natten gik Randi fra at være nyuddannet præst, til den primære kirkebogsførende sognepræst i et stort by-sogn - med en Corona pandemi oveni. Det endte med at Randi blev fastansat som kirkens faste præst, og "jeg kan kun sige at det var det rareste sogn, de rareste medarbejdere, den rareste menighed. Jeg holdt virkelig af at være i Sønderbro"

Men med tiden måtte hun sande at hun arbejde alt alt for meget, og der var for mange opgaver, som lå uden for det hun egentlig brænder for: det at være præst for en menighed. Så efter tunge overvejelser sagde hun op, uden at have noget andet på hånden. 

Når én dør lukkes åbnes en ny

Der gik ikke længe før Randi af omveje hørte, om et muligt vikariat i Nebsager, Bjerre og Stenderup Kirker: "min mand er oprindeligt fra Bjerre, så vi havde nogle bekendte som fortalte mig at Helle skulle på pension". Så efter en rask tur til biskop Marianne Christiansen i Haderslev, blev der lavet en aftale om at Randi kunne tiltræde som vikar i vores sogne, i den planagte vakanceperiode. 

Det var nemt for Randi at søge herud, da hun havde hørt fra flere, at det er et godt sted. "Det bliver enormt spændende, for med det som jeg har set til sognene, er det kun positivt. Der er så meget i grøde herude: ny sognegård, ny præstebolig, et kor, fællessang og mere. Jeg føler at menigheden gerne vil kirken, og det betyder meget for mig!"

Vi glæder os alle til at lære Randi bedre at kende - velkommen!