Jesper Lundgaard sparkede julen i gang!

Jesper Lundgaard sparkede julen i gang!

Jesper Lundgaard sparkede julen i gang!

# Nyheder

Jesper Lundgaard sparkede julen i gang!

Torsdag den 28/11 besøgte Jesper Lundgaard Bjerre Kirke med et brag af en julekoncert. Der blev croonet til de klassiske engelsksprogede julesange, og de gode danske julesange fik et grundigt løft af både ham og hans blændende pianist Stephen Nørrelykke. Jesper Lundgaard fortalte gode historier om hans tilknytning til området, da hans søn har gået 2 år på BGI, og hans lidt slagne ego, efter ham og Stephen var blevet placeret til aftensmad i lokalhistorisk arkiv - så gammel synes han nu ikke han var. 

Der blev grinet, klappet i takt og sunget sammen med Jesper Lundgaard, og der var en ekstatisk julestemning i kirken da publikum gik hjem. Der er sågar forlydender om, at nogle gæster havde synes det var så godt, at de straks måtte ud og drikke en specialbrygget fadøl, for at fortsætte den gode stemning - de kunne ikke bare gå hjem i seng!

Musikudvalgtet i Nebsager, Bjerre og Stenderup Kirker ser allerede frem mod et 2025 med forskellige musikarrangementer - og især julekoncerten 2025, hvor Hollywoods egen J.F. Kennedy; Caspar Phillipson gæster Bjerre Kirke med et juleprogram ud over det sædvanlige - han har jo noget at leve op til efter Jesper Lundgaard!

Hold øje med vores hjemme- og facebookside i løbet af 2025.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

nbs-kirker.dk

Nebsager Kirkevej 10

8783 Hornsyld

nebsager.sogn@km.dk