KONFIRMATIONSFORBEREDELSE 2025/26

Konfirmation 2026 sker i 7. klasse, og det er ofte sammen med klassekammeraterne i 6. klasse fra før sommerferien på Stenderup skole eller Hornsyld skole. Såfremt konfirmanden har gået på en anden skole, kontakt da venligst en af præsterne.

Oftest sker konfirmationen i det sogn, hvor man bor. (Check evt. jeres bopælssogn på sogn.dk). 

Hvis I er i tvivl, så kontakt en af præsterne.

Vi holder fælles konfirmationsindskrivningsgudstjeneste for alle tre sogne i Bjerre kirke for konfirmand, forældre og evt. søskende:

Tirsdag den 10. september 2025  kl. 19.00 i Bjerre kirke.

Indskrivning finder sted efter gudstjenesten. 

Konfirmationsforberedelsen foregår for det meste i en af konfirmandstuerne på Nebsager Kirkevej 10, 8783 Hornsyld og i Nebsager kirke.

Vi har i samarbejde med Skolen i Midten fastlagt forberedelsen til at være på udvalgte onsdage med start kl. 13.15 til kl. 14.45. Der er tillige 2 hele dages konfirmationsforberedelse indlagt i forløbet - og det er fredage. Da er der fri fra Skolen i Midten.

Det er et tilvalg at gå til konfirmationsforberedelse, men når dette valg er sket, træder der en bekendtgørelse i kraft, som præsten skal følge for at kunne konfirmere den enkelte konfirmand. Det drejer sig bl.a. om kirkegang, herunder kendskab til gudstjenestens gang og salmekendskab. Desuden er aktiv deltagelse i konfirmationsforberedelsen en del af det, man, som konfirmand og forældre, siger ja til ved indskrivningen.

Datoerne for konfirmationsforberedelsen i 2025/26 er som følger: (Resten kommer snart)

Opstart: 17/9

September: 17.

Oktober:

November: 7 (hel dag)

December:

Januar:

Februar:

Marts:

April:

 

Konfirmation: 

Bjerre og Stenderup: 12/4 2026

Nebsager: 19/4 2026